TRÆNERE SØGES TIL 2012 -2013

Vi mangler trænere til U5-U7 gruppen  og U14 - U17 gruppen  til  2012

Kontakt Kim 22 16 08 51   gerne Idag :)

Allesø Fodbold

Vi vil gerne have DIG  , om du har været træner før eller ej er uvæsenligt, vi varetager oplæringen, understøttet af diverse kurser i det omfang det er nødvendigt.

 

 LÆS DETTE:

http://www.projektfrivillig.dk/   læs mere her hvordan du kan gøre en forskel

LÆS DETTE INDLÆG FRA DGI:

En mental timeout som træner

Mens du fokuserer på at udfordre udøverne, så er det faktisk en mental timeout at være "på" som træner. Det styrker dig psykisk også udenfor banen.

Idræt er en tiltrængt pause i hverdagen. Samtidig er det ikke kun det fysiske, men også det psykiske, der styrkes.

Ifølge idrætspsykolog og tidligere håndboldtræner Jens Hansen er det f.eks. både viden, venskaber, identitet, målrettethed og anerkendelse man får på det psykiske plan, når man dyrker idræt.

Der er mange plusser - flest når man dyrker idræt i en forening og endnu flere, når man er træner for et hold.

For Jon Gade Nørregaard har jobbet som fodboldtræner været det frirum, han har haft brug for som kendt og til tider udskældt... Læs mere i UDSPIL nr. 1 2010.

Højere selvværd

Du får mere ud af at være træner end du måske er klar over.

"Du bliver bekræftet, får højere selvværd og feedback på dig selv. Der er direkte afregning og tilbagemelding," siger Jens Hansen.

Certificeret coach og badmintontræner Bjarne Nielsen råder alle trænere til at lade udøverne evaluere træning - også en selv i trænerrollen. På den måde kan man samle på succesoplevelser.

"Jeg oplevede selv, at en pige nævnte, at hun var glad for, at jeg ikke kun snakkede om badminton, men også spurgte ind til, hvad de ellers lavede. Viste interesse for dem som hele mennesker og ikke kun som badmintonspillere."

Motivation

Der ligger en opgave i at sikre den mentale timeout for udøverne. De skal nemlig også føle, at de bliver set og hørt, og at de udvikler sig - både som mennesker og udøvere.

Træneren skal, ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens, sørge for at udøverne er motiveret ved at få dem til at tro på at det lykkes.

"Træneren skal sørge for at designe et forløb, så træningen lykkes. Det gøres bedst ved ikke at have fokus på resultatet, men selve læringsprocessen og stoppe op, når der sker en udvikling," siger Kjeld Fredens

Samtidig foregår der ifølge Jens Hansen et større spil rundt om banen f.eks. i omklædningsrummet hvor verdenssituationen vendes, som man som udøver heller ikke må gå glip af.

Festfyrværkeri i kroppen

Mens du dyrker idræt sker der mange positive processer i kroppen. Læs mere om, hvordan det kan give dig sådan en god selvfølelse og pause fra hverdagen i øvrigt i UDSPIL nr. 1 januar 2010.

En dårlig dag

Det kræver altså noget af træneren, der skal opbygge træningen og rammerne omkring den, så det styrker udøverne psykisk.

Bjarne Nielsen råder trænere til at starte op med øvelser, der får spillerne til at grine - typisk øvelser med nærkontakt.

Det kan hjælpe alle - også træneren selv, som sagtens kan opleve at skulle møde op til træning efter en dårlig dag.

"Fortæl holdet, at du ikke lige er på toppen i dag. Du vil opleve, at de tager hensyn til dig. Du kan lige så godt være ærlig, for de kan alligevel mærke det på dig. Men man skal også passe på, for som træner er man også rollemodel og har et ansvar for, at spillerne får en god oplevelse."